Howdy – er du klar til en tur på gulvet til melodiøs country & western. Skal vi ikke bare nøjes med at udstøde et øresønderrivende ”Yeeha” og kaste os i sadlen til et heftigt ridt med masser af all time country & folk-hits og sveddryppende dans for alle med klap på låret og swingende hofter. Country er en bred fællesbetegnelse for mange forskellige musikretninger (se nedenfor). På 3 timer forsøger jeg/vi at komme hele turen rundt med hovedvægten på de melodiøse evigt populære sang- og dansebare del af dette spændende musikunive

Country og oldtime var oprindelig synone betegnelser for den samme musikgenre. I lighed med andre folkelige genrer som westernmusik, blues og gospel var der pladeselskaber i den tidlige pladeindustri, der fandt ud af at der var et publikum til denne musik og derfor indspillede den og udgav den i serier, som ofte bar prædikaterne "hillbilly music" eller "old time," sommetider "country."

Musikken har sit hjemsted i de amerikanske sydstaters bjergkæde Appalacherne, hvis indbyggere kaldes hillbillies. Denne befolkning har levet meget isoleret, og gamle sange helt fra de første emigranter har derfor levet her fuldstændig uafhængig af påvirkning udefra. Især har det været irske emigranter, der slog sig ned her. Da pladeindustrien tog sin begyndelse med lakpladerne i starten af 1920'ernes opfandt man betegnelsen oldtime, fordi man mente det var de gamle tiders musik.

Sideløbende med oldtimemusikkens oprindelige stil blev der lavet mere polerede indspilninger af de gamle sange med bl.a.Bradley Kincaid, tilpasset et ikke-hilbilly publikum. Lige siden har countrymusikken haft de to spor: den "oprindelige" hilbillymusik i dens ligefremhed, og den mere tilpassede form.

Den første landskendte countrystjerne fremstod sidst i 1920'erne i form af en syngende lokomotivfører Jimmie Rodgers, der måtte opgive sit job som lokomotivfører på grund af tuberkulose, men nåede at få en strålende pladekarriere inden hans sygdom tog livet af ham. Hans musik er meget præget af de farvedes blues, og af jodlen. I 1927 indspillede Carter Family og to dage senere Jimmie Rodgers det, der blev de første grammofonplader med countrymusik. Optagelserne skete i Bristol i Tennessee, og i 1998 blev denne by, ved en beslutning i USAs Kongres, erklæret som countrymusikkens fødeby. I Nashville satte man ind på at nå et bredere publikum, og man lavede en lyd, der mere lignede den gængse populærmusik. En lille kreds af musikere satte sig sammen for at udvikle en speciel Nashville-sound, den talte bl.a. guitaristen Chet Atkins og pianisten Floyd Cramer og en række musikere, der spillede det nyopfundne instrument, pedal steel guitar. Denne lyd var en fornyelse, men stivnede snart. Man lagde mere strygere på og sangen blev blødere og mere glat. Det gjorde nu countryen til en landsdækkende populær musikform frem for en lokal tradition. En typisk repræsentant for denne stil er Jim Reeves.

Parallelt med Nashville opstod i 1960'erne der i Californien byen Bakersfield hvor man dyrkede en mere ligefrem countrystil. Her fremstod sangere som Buck Owens, Johnny Cash og Merle Haggard, der fik tag i mange, der ikke brød sig om populariseringen af countrymusikken, og i kølvandet af deres hits opstod outlawbevægelsen, der søgte tilbage til det oprindelige og alligevel fornyede traditionen på deres måde bl.a. via inspiration fra rockmusikken og den moderne folkesang med Bob Dylan i spidsen. Den blev anført af sangere som Willie Nelson og Waylon Jennings. Da Bob Dylan selv gik country i 1969 med albummet Nashville Skyline dannede han forbillede for mange af de nye ambitiøse kunstnere, og da albummet "The Outlaws" blev udgivet med sangere som Willie Nelson, Waylon Jennings, Jessie Colter og Tom T. Hall var tonen slået an. En sangskriver som Kris Kristofferson, der hidtil havde ernæret sig ved at sælge sine sange til andre, fik mod til selv at indspille sine sange.

Det fik da yderligere skub, da country rocken holdt sit indtog, startende med Gram Parsons indtræden i The Byrds og med dem lavede albummet Sweetheart of the rodeo, der regnes for countryrockens start. Senere lavede han plader i eget navn og med The Flying Burrito Brothers inden han døde som kun 27-årig af et hjerteanfald. Der kom mange efterlignere, hvoraf det bedst lykkedes for The Eagles at opnå bred popularitet. Et af de kendteste navne i nyere tid er Garth Brooks, der har et sceneshow hvor han tager alle kendte effekter fra rockens sceneshow i brug.

Countrymusikken havde en tendens til fra starten at være mændenes musik, for de outsidermiljøer som teksterne handlede om var udpræget mandemiljøer. Når man så kvinder i musikken, så var det som del af familiegrupper som Carter Family, hvor man lovpriste hjemmet og familien og kvinderne stod der som symboler på dette. Men det begyndte at vende. Allerede i 1930'erne havde Patsy Montana et hit, I wanna be a cowboys sweetheart, hvor hun erklærer, at hun ikke bare vil sidde derhjemme og lave mad til sin mand, hun vil selv ride med ham og svinge lassoen. Men det endelige gennembrud for kvindernes egen del af denne genre kom under honky-tonk musikken, hvor kvinderne ellers mest kom frem for at synge duet med mændene.

Lorretta Lynn blev inspireret til at skrive sine egne sang og tage til Nashville for at indspille. Her havde Patsy Cline allerede fået en stor stjernestatus med hendes egen fortolkning af Nashvilles lyd, og da de to mødte hinanden rejste Lorretta Lynn rundt med hende på turne, indtil en flyveulykke tog livet af Patsy Cline. Lorretta Lynn sang nu sange, der handlede om kvindeliv tyve år før rødstrømpebevægelsen efterlyste noget sådant, og snart fulgte der andre efter. Kvinderne var ikke længere kun mændenes duetpartnere, de fik egen stjernestatus. En af de berømte blev meget snart Tammy Wynette, der tekstmæssigt gik meget i Loretta Lynns fodspor, men med meget vægt på problemer omkring skilsmisser, som hun selv oplevede fem af.

Flere sangerinder, der tidligere havde været duetpartnere for mandlige sangere startede nu en solokarriere. En af dem var Dolly Parton, der havde været duetsanger med Porter Wagoner. Hun viste sig hurtigt at være en stærk sangskriver. En anden duetsangerinde, Emmylou Harris, sprang også ud i det, i begyndelsen mest med andres sange, men siden kastede hun sig ud i selv at skrive sange. Fra countryrocken viste sig Linda Ronstadt, og en lang periode var det de tre, der havde status som countryens førstedamer. På et tidspunkt blev Dolly Parton mere pop og Linda Ronstadt mere rock, så Emmylou Harris kom til at stå som den store.

På den måde har kvinderne helt frem til i dag fået en stærk niche i countrymusikken. I dag domineres det af Shania Twain, der står for countrypoppen, der tilpasser sig den populære musik, og Gillian Welch, der søger tilbage til rødderne via et meget enkelt akkompagnement med to guitarer eller guitar og mandolin, ofte med tekster, der kommenterer aktuelle begivenheder.