Vikingarna & Elvis

Jeg/vi præsenterer et musikalsk overflødighedshorn med vellydende og dansebare hits fra to af verdens længst eksisterende publikumsmagneter. Vikingarna og The King har hver især høstet anerkendelse for personlige fortolkninger af alverdens hits i mange forskellige genrer på hver sin side af den store dam.



VIKINGARNA – Nordens ubestridt største Danceband gennem tiderne med et pladesalg på mere end 11. millioner eks. fordelt på over 40 udgivelser og et utal af udsolgte koncerter for et begejstret publikum i hele Skandinavien og Tyskland, Spanien m.fl..

Det hele begyndte ganske ydmygt: En forsommer aften på lageret i Öhrnells ingeniørfirma i Karlstad sidder The Vikings og øver med en båndoptager sluttet til. Båndet sendes senere til forskellige pladeselskaber for at teste om det holder. Efter yderligere en demo indspilning en måned senere i Sten & Stanleys studie får de en kontrakt. På det tidspunkt består gruppen af Jörgen Arnemar på guitar/sax, Tord Sjöman på piano/orgel, Christer Linde på trompet, Per-Anders Carlsson på trommer, Börje Gunnarsson på bas samt sangeren Stefan Borsch.
Da titelmelodien fra Lp'en "På Värdens Tak" 1974 går ind på Svensktoppen er det hele i fuld gang. Listeplaceringen medfører en kraftig efterspørgsel på bandet. Publikummet strømmer til. I juni 1974 sender Riksradioen i Karlstad en næsten 30 timers udsendelse om midsommerfester. I dette program præsenteredes hele den Värmlandske dansebands elite; Sven Ingvars, Örjans og Vikingarna. Kun et halvt år senere udkom bandets 2 lp "Här kommer Vikingarna". Melodien "För sjuttio år sedan" går direkte ind på Svensktoppen. I november 1974 er det så premiere for Vikingarna i TV. Programmet heder "Sveriges 
Magasin" og sendes i den bedste sendetid. Og i foråret 1975 sender Sveriges Radio et antal programmer på lørdags aftener med den alt mere populære dansebands musik. I det første program som var en forgænger for det senere populære "i aften dans" medvirker Vikingarna flere gange. Da det første album af Kramgoa låtar udkom i 1975 har bandet skiftet pladeselskab, nu er det Mariann som ejes af Bert Karlson, et samarbejde som skulle vise sig at give begge parter uanet fremgang. I juli går Lp’en direkte ind på Kvällstoppen. Samtidigt begiver bandet sig ud på en Gotlands turne, en af de længste som de har gjort hidtil. "Du gav bara löften" fra "Kramgoa Låtar 1" når d. 10 august 1975 "hvad bandet ikke havde våget at drømme om da de øvede i Öhrnells lagerlokale" første pladsen på Svensktoppen. Også singlen sælger så godt at den havner på Kvällstoppen. I slutningen af august har "Kramgoa Låtar 1" solgt i 50.000 eksemplarer, hvilket betyder bandets første guldplade....... og siden er det gået slag i slag med gevaldigt pladesalg og et stort antal TV-optrædender frem til afskedskoncerten på Arvika 03. Juli 2004 for mere end 7000 begejstrede og bedrøvede fans.



Elvis Aaron Presley (8. januar 1935 i TupeloMississippiUSA – 16. august1977 i MemphisTennessee) var en amerikansk sanger, guitarist og filmskuespiller. Elvis Presley er også kendt som The King of Rock 'n' roll eller slet og ret The King.

Elvis Presleys betydning for udviklingen indenfor pop/rock-musikken må siges at være kolossal. Hans stemme, hans sceneoptræden, hans udseende og hans karisma var i årevis trendsættende for udviklingen i hele denne del af musikindustrien, en dominans, som først blev brudt, da The Beatles i første halvdel af 1960'erne fik deres helt store gennembrud. Og selv Beatles-medlemmet John Lennon udtalte, at ”…. før Elvis var der ingenting, og hvis der ikke havde været en Elvis ville der heller ikke være noget Beatles!”, hvilket er med til at understrege denne betydning for musikbranchen.

Elvis blev født i et fattigt arbejderhjem i East Tupelo, et to-rums træhus, bygget af hans far, Vernon. Tvillingebroderen Jesse Garon Presley var død ved fødslen, og Elvis voksede op som forældrene Vernon og Gladys Presleys eneste barn. Som 13-årig flyttede han i november 1948 med sine forældre til Memphis.

I Memphis boede familien Presley i et af de fattigste kvarterer, hvor der var nær tilknytning til den lokale kirke. I kirken kom Elvis tit på besøg sammen med sin mor, og det var her han fik de første musikalske erfaringer, da han både hørte og sang gospel. Familien var meget fattig og skiftede ofte bopæl, ikke sjældent efter mørkets frembrud. De holdt sig for det meste til det samme kvarter i byen, så sønnen kunne beholde sin skole.

Den 18. juli 1953 indspillede Elvis, for egen regning, sangene "My Happiness" og "That´s When Your Heartaches Begin" i Sam Phillips' studie Sun Records i Memphis, angiveligt som en gave til sin mor.

5. – 6. juli 1954 tog Elvis tilbage til Sun for at indspille endnu en plade, men uden helt at ramme den lyd, som han ønskede. Med i studiet var guitaristen Scotty Moore og bassisten Bill Black, der begge var studiemusikere tilknyttet Sun Records.

Under en pause i optagelserne begyndte Presley at eksperimentere for sjov med sangen "That's All Right", og de andre to jammede med. "That's All Right" kendte Elvis fra en pladeindspilning fra 1949 med Arthur (Big Boy) Crudup, der selv havde skrevet sangen, men Elvis og de to studiemusikere forsøgte sig nu med sangen i en langt mere rocket udgave, end den oprindelige. Sam Phillips optog dem på bånd, her var den lyd, som de havde søgt. Gruppen indspillede dernæst "Blue Moon of Kentucky" et bluegrass nummer oprindeligt skrevet og fremført i 3/4-taktart af Bill Monroe i 1946. De to numre blev udsendt som single den 19. juli. Phillips havde længe været på jagt efter en hvid sanger, der lød sort, og med Elvis havde han fundet den rigtige sound.

Den 7. juli, dagen efter pladen var indspillet, blev "That's All Right" spillet for første gang i radioen. Det var på den lokale radiostation WHBQ, og det var dermed den lokale disc jockey, Dewey Phillips, der blev den første i verden, der spillede en Elvis-plade i radioen. Lytterne var så begejstrede for pladen, at han denne dag spillede den fjorten gange på sit program, og efter adskillige opringninger fra lytterne fik han samme aften hentet Elvis ind til sit første radiointerview.

Derefter lærte hele verden Elvis at kende på rekordtid via film og pladeindspilninger i store mængder. Han anslås at have solgt over 1 milliard plader. I USA alene har han fået Guld-, Platin- eller Diamant-belønninger for 219 forskellige albums og singler.

Den 16. august 1977, dagen før planlagt start på endnu en turne, blev Elvis Presley kl. 2.33 om morgenen fundet liggende livløs på sit badeværelsesgulv hjemme i Graceland. Den egentlige dødsårsag blev aldrig officielt fastslået, men blev angivet som "uregelmæssig hjertefunktion".

Elvis blev, to dage efter sin død, begravet på kirkegården Forrest Hill Cemetery på Elvis Presley Boulevard i Memphis. Der var imidlertid så stor opmærksomhed omkring hans gravsted, at han den 2. oktober 1977 sammen med sin mors jordiske rester blev genbegravet på Graceland. Nu er både Elvis, hans forældre, Vernon og Gladys Presley, samt hans farmor, Minnie Mae Presley, begravet i parken ved Graceland i den del som kaldes The Meditation Gardens.

The Meditation Gardens blev åbnet for offentligheden den 27. november 1977. Graceland er i dag indrettet som Elvis-museum og besøges årligt af flere end 600.000 mennesker fra hele verden, i USA kun overgået af Det Hvide Hus.