• 1-2-3 Musikere. Harmonika, Saxofon, Trompet.

  • Bestil i god tid. Tlf. 2296 3308 - Mail: info@vagnmoeller.dk

  • Medbringer trykte sangark. Mørkt tøj og høje hatte.

 

Morgenmusik til Bryllupsdage og andre festlige lejligheder.

Hygge – Humør – Horn – Harmonika – Hurraråb.

 

I Danmark er der en helt unik tradition for at venner og familie på tværs af generationer samles tidligt om morgenen og vækker brudeparret med sang på deres kobber-, sølv-, guld- eller diamant-bryllupsdag. Når alle er samlet og har sunget for brud og brudgom, inviterer brudeparret som regel de fremmødte indenfor til morgenkaffe.

At vække brudeparret på dagen med hornmusik er en tradition der går langt tilbage, og er en tradition som er danskernes helt egen. Folk fra andre lande, som vi har prøvet at forklare traditionen til, kigger mistroisk på os og ryster på hovedet, når de hører at vi uanset vejret stiller os op på gaden kl. 6-7 om morgenen og spiller…

Det er nu en rigtig hyggelig og festlig tradition, som markerer dagen som noget ganske særligt og mindeværdigt.

En tidlig morgen ved æresporten i selskab med os forløber normalt således:

Efter aftale møder vi op ca. 10 minutter før den aftalte tid. Her mødes vi med kontaktpersonen og afklarer om alt er, som det skal være. Vi uddeler vore medbragte sangark og stiller os klar til at spille.

Når alle er samlet, spiller vi to morgensalmer: I østen stiger solen opsamt Den signede dag med fryd vi ser. Derefter spiller vi: Det er så yndigt at følges ad. Traditionen byder at brudeparret kommer ud til 2. vers af Det er så yndigt......

Når parret har sagt godmorgen til forsamlingen, spiller vi: Svantes lykkelige dag. Gæsterne bydes indenfor, og imens spiller vi en melodi eller to, til alle er kommet ind.

Efter en lille halv time med kaffe og ”diverse” er det atter tid at lufte sangstemmerne. Først 2 hyldestsange til hhv. brud og gom og derefter en til dem begge fælles. Så er det tid at træde Brudevalsen. Vi ifører brudeparret høj hat og hvidt slør og selskabet rejser sig og danner krans om brudeparret (hvis pladsen tillader det). Vi slutter af med høje Hurraråb og et festligt Skål-potpourri.

Den helt rigtige start på en god dag med glade minder.

Husk at bestille den gode Morgenmusik i god tid på: tlf. 22 96 33 08 eller mail: info@vagnmoeller.dk

Med venlig hilsen

Vagn Møller